Bekymring

En dybere forståelse af bekymringer

Bekymringer er tanker, der kredser om mulige trusler, fejl eller fremtidige udfordringer. De opstår som en måde at forudse og forsøge at afværge problemer på – ofte med det formål at beskytte sig selv eller andre. I modsætning til tankemylder, der kan være mere kaotisk og ustruktureret, er bekymringer typisk organiserede omkring bestemte temaer og ofte knyttet til behovet for kontrol.

Bekymringer er en almindelig del af det menneskelige sind. De kan være hensigtsmæssige, når de hjælper os med at planlægge og tage ansvar. Men når de bliver vedvarende, overdrevne eller ude af proportion med den aktuelle situation, kan de tappe energi, forstyrre søvnen og skabe en konstant indre uro.

Hvordan bekymringer påvirker mental sundhed

Vedvarende bekymringer lægger pres på både sind og krop. De holder nervesystemet i et forhøjet beredskab og kan føre til træthed, spændinger, koncentrationsvanskeligheder og nedsat livskvalitet. Mange oplever, at bekymringerne griber ind i hverdagens aktiviteter og fjerner opmærksomheden fra nuet.

Over tid kan bekymringer udvikle sig til angsttilstande, hvis de bliver styrende for adfærd og følelsesliv. Når bekymringerne får karakter af ufrivillige, vedvarende tankemønstre, kan det føles som om sindet ikke får pause – og at hver ny tanke fører til endnu en ny overvejelse om, hvad der kan gå galt.

Særligt belastende er det, når bekymringerne ikke kan handles på, men alligevel fylder. Det skaber en følelse af magtesløshed, fordi tankerne ikke fører til løsning, men blot gentager sig i håbet om kontrol.

Årsager til bekymringer

Bekymringer opstår ofte i situationer præget af usikkerhed, forandring eller ansvar. Det kan handle om helbred, relationer, økonomi, arbejde eller andres trivsel. Mange bekymringer bunder i erfaringer med, at noget gik galt i fortiden – og at det ikke må ske igen.

De opstår også i familier eller samfund, hvor høj ansvarlighed, præstation eller kontrol er centrale værdier. I sådanne omgivelser lærer individet hurtigt, at det er bedre at være forudseende og på forkant – også selvom det slider på den indre ro.

Mennesker, der har oplevet uforudsigelighed, tab eller svigt, kan have en særlig lav tolerance for usikkerhed. Her bliver bekymringen en strategi for at forsøge at skabe forudsigelighed, hvor der reelt ikke er nogen garanti.

Rolle af autonomt nervesystem

Når bekymringer dominerer, er det autonome nervesystem ofte præget af sympatisk aktivering – den tilstand, hvor kroppen er i alarmberedskab. Vejrtrækningen bliver overfladisk, kroppen spændes, og opmærksomheden rettes mod potentielle trusler.

Selvom bekymringer foregår i tankerne, har de en direkte effekt på kroppen. Hver bekymring aktiverer en kropslig reaktion, som om faren allerede var virkelig. Det kan føre til udmattelse og svækket evne til at restituere.

Ved at arbejde med kropslig ro og aktivering af det parasympatiske system – fx gennem vejrtrækning, bevægelse og sansning – kan bekymringsmønstret ofte løsnes, fordi kroppen ikke længere sender signaler om fare.

Limbiske systems indflydelse

Det limbiske system lagrer følelsesmæssige erfaringer og aktiverer forsvar ved fare. Når det vurderer en situation som risikabel – baseret på tidligere oplevelser – kan det føre til vedvarende bekymringer, selv når intet aktuelt er galt.

Bekymringer bliver her en måde at forsøge at forudse følelsesmæssig smerte. Mange bekymringer handler ikke kun om praktiske problemer, men om frygten for, hvordan det vil føles, hvis noget går galt – at miste, skuffe, blive alene eller ikke slå til.

Ved at skabe følelsesmæssig tryghed og regulering kan det limbiske system falde til ro, og behovet for at “sikre sig” gennem tanker aftager.

Præfrontale cortex og kontrollens paradoks

Den præfrontale cortex forsøger at planlægge og tage ansvar. Når den aktiveres i samspil med frygt eller usikkerhed, søger den at kontrollere situationen ved at tænke forud. Men i stedet for løsning fører det ofte til overanalysering og fastlåsning i hypotetiske scenarier.

Dette skaber et paradoks: jo mere man forsøger at tænke sig til sikkerhed, jo mere usikker føler man sig, fordi ingen tanke kan give garanti mod fremtidens uforudsigelighed.

Det kan være hjælpsomt at træne opmærksomhed på nuet og styrke tilliden til egne ressourcer, så den præfrontale cortex ikke bliver overansvarlig på bekostning af kontakt til kroppen og følelserne.

Behandling og regulering af bekymringer

Arbejdet med bekymringer handler om at afmontere overbevisningen om, at tanker kan sikre mod livets usikkerheder. Det handler også om at styrke evnen til at være til stede i det, der er, frem for det, der kunne ske.

Tilgange kan være: – samtaleterapi med fokus på ansvar, kontrol og tryghed
– kropslige teknikker, der skaber ro og kontakt
– afgrænsning af bekymringstid og bevidst pausering
– øvelser i at acceptere usikkerhed og give slip på kontrol
– arbejde med følelsesmæssige temaer bag bekymringerne (skam, sorg, skyld)

Det handler ikke om at tænke positivt, men om at finde ro i det, der er muligt at påvirke – og lære at leve med det, der ikke er.

Bekymringer i forskellige livsfaser

Hos børn og unge kan bekymringer handle om adskillelse, præstation eller social eksponering. Hos voksne ofte om ansvar for andre, økonomi, arbejde eller fremtiden. Hos ældre kan bekymringer kredse om helbred, tab eller ensomhed.

I alle aldre er det vigtigt at møde bekymringer med forståelse, men også med hjælp til afgrænsning og regulering. Når individet oplever, at det ikke står alene med ansvaret, og at tanker ikke behøver føre til handling, opstår der en indre frihed, hvor bekymringer får mindre greb – og livet får mere plads.