Belastningsrelateret stress

Belastningsrelateret stress – når langvarigt pres nedbryder nervesystemet

Belastningsrelateret stress opstår, når kroppen og sindet udsættes for en vedvarende belastning, som overstiger ens ressourcer, uden tilstrækkelig mulighed for restitution. I modsætning til akut stress, der er en kortvarig reaktion på en specifik hændelse, og kronisk stress, der udvikler sig over tid som en mere diffus belastningstilstand, er belastningsrelateret stress direkte knyttet til konkrete livsomstændigheder, der gradvist dræner nervesystemet for energi.

Denne stresstype adskiller sig også fra PTSD og kompleks PTSD, fordi der ikke nødvendigvis er tale om traumer, men derimod vedvarende pres, ubalancer eller uafklarede belastninger i hverdagen, som overstimulerer nervesystemet. Over tid kan denne type stress blive lige så invaliderende som de andre former og udvikle sig til udbrændthed, angst eller depression, hvis den ikke behandles.

En skjult trussel i det moderne samfund

Belastningsrelateret stress er en af de mest udbredte, men ofte oversete former for stress i dagens samfund. Mange vænner sig til deres belastning og ignorerer symptomerne, indtil kroppen tvinger dem til at stoppe.

Men ved at arbejde målrettet med regulering af nervesystemet kan denne stresstype ikke blot forebygges – den kan også vendes, så kroppen og sindet igen finder sin naturlige balance og styrke.

Hvad sker der i hjernen og kroppen ved belastningsrelateret stress?

Når stressbelastningen fortsætter uden pause, ændrer det autonome nervesystem sin måde at fungere på. I stedet for at skifte mellem aktivering (sympatisk respons) og hvile (parasympatisk respons), fastlåses det i en konstant alarmtilstand.

✔ Amygdala (hjernens alarmcenter) forbliver overaktiv, hvilket skaber vedvarende uro, ængstelse og stressfølelse.
✔ Præfrontal kortex (den tænkende hjerne) mister funktion, hvilket gør det svært at overskue problemer, tage beslutninger og finde løsninger.
✔ Hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen (HPA-aksen) bliver overbelastet, hvilket resulterer i forstyrrelser i kortisolproduktionen.
✔ Kroppen udvikler en forhøjet grundspænding, som fører til muskelspændinger, søvnforstyrrelser og træthed.

Når kroppen ikke længere kan kompensere for belastningen, går den i en form for energisvigt, hvor den ikke længere kan mobilisere det nødvendige overskud til at håndtere dagligdagens krav.

Årsager til belastningsrelateret stress

Belastningsrelateret stress opstår, når en person over længere tid ikke har mulighed for at restituere fra de krav, der stilles i hverdagen. Nogle af de mest almindelige årsager inkluderer:

🔹 Arbejdsrelaterede belastninger – Vedvarende deadlines, høje forventninger, mangel på indflydelse, konfliktfyldte arbejdsmiljøer.
🔹 Emotionelle belastninger – Langvarige følelsesmæssige spændinger, vanskelige relationer, omsorgsforpligtelser.
🔹 Uafklarede livsændringer – Store skift som skilsmisse, dødsfald, flytning eller økonomiske problemer.
🔹 Manglende pauser og restitution – Overforbrug af sociale medier, konstante krav om præstation, digital overbelastning.
🔹 Personlige dispositioner – Perfektionisme, høje krav til sig selv, manglende evne til at sige fra.

Nogle mennesker er mere sårbare over for belastningsrelateret stress på grund af tidligere traumer, genetisk disposition eller et følsomt nervesystem, hvilket gør det vanskeligere at håndtere vedvarende pres.

Undertyper af belastningsrelateret stress

1. Tilpasningsstress

Opstår, når en person gennemgår store livsændringer, hvor kravene overstiger evnen til at tilpasse sig.

✔ Skilsmisse, tab af en elsket eller større flytning.
✔ Karriere- eller studierelaterede skift, hvor der er store forventninger.
✔ Pludselige ændringer i livsomstændigheder, der skaber usikkerhed.

2. Højpræstationsstress

Opstår hos mennesker, der stiller ekstreme krav til sig selv og føler sig pressede til konstant at præstere på højt niveau.

✔ Perfektionisme og frygt for at fejle.
✔ Konstant sammenligning med andre og følelse af aldrig at være god nok.
✔ Arbejdsnarkomani eller overforbrug af træning, diæter eller andre optimeringsstrategier.

3. Omsorgsstress

Rammes typisk af personer, der har et stort ansvar for andres trivsel og ikke prioriterer deres egen restitution.

✔ Forældre med børn med særlige behov.
✔ Sundhedspersonale eller andre i omsorgsarbejde.
✔ Personer, der passer syge eller ældre pårørende.

4. Informationsstress

Moderne mennesker lever i en konstant informationsstrøm, hvor hjernen bombarderes med indtryk, hvilket kan skabe kognitiv overbelastning.

✔ Overforbrug af nyheder og sociale medier.
✔ Behov for konstant at være opdateret eller “på”.
✔ Mangel på pauser, stilhed og mental restitution.

Symptomer på belastningsrelateret stress

Denne stresstype viser sig ofte i en glidende overgang, hvor symptomerne gradvist forværres.

🔹 Kropslige symptomer
✔ Vedvarende træthed og lav energi (overbelastet nervesystem).
✔ Muskelspændinger, hovedpine og uro i kroppen (forhøjet grundspænding).
✔ Søvnforstyrrelser og manglende evne til at falde til ro.
✔ Fordøjelsesproblemer og nedsat immunforsvar.

🔹 Følelsesmæssige symptomer
✔ Vedvarende uro, nervøsitet og følelse af at være overvældet.
✔ Irritabilitet, følelsesmæssige udsving og kort lunte.
✔ Manglende glæde, motivation og øget følelsesmæssig udmattelse.
✔ Tendens til at isolere sig og trække sig fra sociale relationer.

🔹 Tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer
✔ Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og tunnelsyn.
✔ Sort/hvid tænkning og vanskeligheder ved at tage beslutninger.
✔ Undgåelsesadfærd – tendens til at skubbe problemer væk.
✔ Overforbrug af stimulanser som kaffe, sukker eller alkohol for at håndtere stressen.

Når symptomerne bliver ved – behovet for regulering

Hvis belastningsrelateret stress ikke håndteres, kan den udvikle sig til udbrændthed, angst eller depression. Når nervesystemet har været i alarmberedskab i lang tid, mister det evnen til selv at finde tilbage i balance.

Den mest effektive metode til at genoprette balancen er neuroaffektiv psykoterapi, der arbejder med:

✔ Sanseintegration og kropslig regulering – hjælper nervesystemet med at slippe fastlåste spændinger.

✔ Følelsesmæssig bearbejdning – arbejder med selvomsorg, grænsesætning og følelsesmæssig regulering.

✔ Kognitive strategier – styrker evnen til at tage beslutninger og reducere negative tankemønstre.

Ved at skabe en dybere forståelse for hvordan nervesystemet reagerer på belastning, kan man genoprette evnen til at håndtere pres og genfinde livsenergi.