Børneangsttilstande​

Børneangsttilstande – når angst begrænser barnets trivsel

Børn, der lider af angst, kan have svært ved at sætte ord på deres følelser og oplevelser, hvilket kan føre til frustration, tilbagetrækning eller udfordrende adfærd. Forældre spiller en central rolle i barnets evne til at håndtere sin angst, og en tryg og støttende tilgang i hjemmet kan være afgørende for at hjælpe barnet med at regulere sig selv.

Det er vigtigt, at behandling af børneangst aldrig iværksættes uden barnets fulde samtykke og frivillighed. Barnet skal føle sig trygt i processen, og både forældre og eventuelle behandlere bør respektere barnets grænser og tempo.

Angst hos børn skal mødes med forståelse og tålmodighed

Børneangst er en naturlig reaktion på utryghed, men når den begrænser barnets liv, kræver den opmærksomhed. Med den rette støtte kan barnet gradvist genvinde følelsen af tryghed og selvtillid.

Hvad sker der i hjernen og kroppen ved børneangst?

Når et barn oplever angst, aktiveres hjernens trusselsystem, som skaber en fysiologisk reaktion, der kan føre til både fysiske og adfærdsmæssige symptomer.

• Amygdala reagerer overaktivt, hvilket kan føre til frygtreaktioner, selv i trygge omgivelser.
• Præfrontal kortex er endnu ikke fuldt udviklet, hvilket gør det svært for barnet at rationalisere sin angst.
• Det autonome nervesystem skifter mellem kamp, flugt og frys, hvilket kan føre til udadreagerende adfærd, tilbagetrækning eller følelsesløshed.
• Barnets evne til selvregulering er begrænset, hvilket gør forældrenes støtte afgørende.

Hvis angsten ikke håndteres hensigtsmæssigt, kan den udvikle sig til en vedvarende tilstand, der påvirker barnets tryghed og evne til at indgå i sociale og læringsmæssige sammenhænge.

Årsager til børneangst

Børneangst kan udvikle sig af mange årsager, og ofte er det en kombination af flere faktorer.

• Arvelig sårbarhed, hvor angst eller sensitivitet overføres genetisk.
• Miljømæssige påvirkninger, såsom stress i familien, ustabile relationer eller store livsændringer.
• Forældrenes angst, hvor barnet opfanger signaler om fare og usikkerhed.
• Tidlige oplevelser af utryghed, f.eks. adskillelse, sygdom eller mobning.
• Manglende erfaring med selvstændighed, hvor barnet ikke har lært at tackle små udfordringer uden hjælp.

Nogle børn har en medfødt øget følsomhed i nervesystemet, hvilket kan gøre dem mere tilbøjelige til at udvikle angst.

Undertyper af børneangst

1. Separationsangst hos børn

Barnet oplever intens frygt for at blive adskilt fra forældre eller andre trygge omsorgspersoner.

• Angst for at være alene eller sove uden forældrene.
• Undgåelse af skole eller aktiviteter uden for hjemmet.
• Fysiske symptomer som ondt i maven eller kvalme ved separation.

2. Social angst hos børn

Barnet føler sig utrygt i sociale sammenhænge og frygter at blive vurderet negativt.

• Undgåelse af gruppearbejde, klasseaktiviteter eller sociale lege.
• Stille eller tilbageholdende adfærd i nye omgivelser.
• Rødmen, rysten eller frygt for at tale foran andre.

3. Selektiv mutisme

En særlig form for social angst, hvor barnet ikke taler i bestemte situationer.

• Taler frit derhjemme, men er tavs i skolen eller blandt fremmede.
• Kan virke afvisende eller uforskammet, men er i virkeligheden overvældet af angst.
• Kommunikerer gennem nik, gestik eller hvisken i angstfyldte situationer.

4. Generaliseret angst hos børn

Barnet bekymrer sig om mange forskellige ting og har svært ved at finde ro.

• Frygt for fremtiden, sygdom, naturkatastrofer eller at lave fejl.
• Overansvarlighed og behov for at sikre, at alt er i orden.
• Svært ved at falde til ro og slappe af.

5. Specifikke fobier hos børn

Barnet har en ekstrem frygt for bestemte ting eller situationer.

• Angst for mørke, dyr, højder eller bestemte lyde.
• Undgåelse af situationer, hvor barnet kan blive udsat for sin frygt.
• Overdreven reaktion på den frygtede ting.

6. Panikangst hos børn

Barnet oplever pludselige og intense angstanfald.

• Hjertebanken, rysten og åndenød uden åbenlys årsag.
• Frygt for at dø eller miste kontrollen.
• Undgåelse af steder, hvor anfald tidligere er opstået.

Symptomer på børneangst

Kropslige symptomer

• Mavesmerter, hovedpine og kvalme.
• Rastløshed, søvnproblemer og træthed.
• Hjertebanken, svimmelhed og svedeture.

Følelsesmæssige symptomer

• Overdreven frygt for bestemte situationer eller personer.
• Let til gråd eller stærke følelsesmæssige udbrud.
• Følelse af hjælpeløshed eller magtesløshed.

Tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer

• Gentagne bekymringer, som barnet ikke kan slippe.
• Undgåelse af aktiviteter, sociale situationer eller udfordringer.
• Behov for konstant tryghed og bekræftelse fra voksne.

Hvordan kan forældre hjælpe deres barn hjemme?

Forældre spiller en afgørende rolle i at støtte barnet i at håndtere sin angst.

• Vær en tryg base, hvor barnet føler sig set og forstået.
• Undgå at forstærke angsten ved at overbeskytte barnet eller bekræfte dets frygt.
• Hjælp barnet med at forstå sin angst, så det ikke føler sig forkert eller alene.
• Træn gradvis eksponering, hvor barnet langsomt og trygt møder sin frygt i små doser.
• Brug vejrtræknings- og beroligelsesteknikker, så barnet lærer at regulere sin krop.
• Anerkend barnets følelser, men styrk samtidig troen på, at barnet kan håndtere situationen.

Det vigtigste er, at barnet føler sig trygt og støttet i processen, og at angsten behandles med respekt for barnets tempo.

Når symptomerne bliver ved – behovet for regulering

Hvis angsten begrænser barnets liv markant, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp.

• Neuroaffektiv psykoterapi arbejder med at styrke barnets evne til at regulere sig selv.
• Familiebaseret støtte kan hjælpe forældre med at håndtere barnets angst bedst muligt.
• Tryg eksponeringstræning kan hjælpe barnet med at overvinde sin frygt i et sikkert miljø.

Når barnet lærer, at det kan håndtere sin angst, vil bekymringerne gradvist miste deres magt.