Dobbeltsyn

En dybere forståelse af dobbeltsyn

Vigtigt

Hvis du oplever dobbeltsyn, bør du altid kontakte din øjenlæge for at få udelukket eventuelle medicinske eller øjensygdomsmæssige årsager.

De oplysninger, der gives her, er udelukkende til informationsformål og bør ikke erstatte faglig rådgivning fra sundhedsprofessionelle. Dobbeltsyn kan have både psykologiske og medicinske årsager, og det er vigtigt at få en grundig udredning.

Vedvarende synsforstyrrelser, dobbeltsyn, synstab eller ledsagende symptomer som hovedpine, svimmelhed eller føleforstyrrelser bør altid vurderes af en læge eller øjenlæge.

Dobbeltsyn – også kaldet diplopi – beskriver en oplevelse af at se ét objekt som to. Billedet kan være forskudt enten vandret, lodret eller diagonalt, og det kan være konstant eller komme og gå. For nogle opstår dobbeltsynet kun, når de kigger i bestemte retninger, mens det hos andre er mere gennemgribende og forstyrrende.

Dobbeltsyn kan skyldes en række forskellige årsager – fra øjenmuskellidelser til neurologiske eller psykiske tilstande. Det er vigtigt at få det vurderet af en fagperson, men i nogle tilfælde er dobbeltsyn ikke udtryk for fysisk sygdom, men for en kropslig reaktion på stress, overbelastning eller emotionel ubalance.

I disse tilfælde opstår synsforstyrrelsen som et udtryk for, at nervesystemet er i ubalance – og at kroppen forsøger at beskytte sig mod overstimulation eller emotionel overvældelse ved at påvirke perceptionen.

Hvordan dobbeltsyn påvirker mental sundhed

Dobbeltsyn kan være en skræmmende oplevelse – især hvis det opstår pludseligt eller uden synlig årsag. Mange oplever uro, ængstelse og tvivl på deres funktionsniveau. Den visuelle forstyrrelse kan skabe usikkerhed, desorientering og føre til undgåelsesadfærd, især i situationer med mange indtryk eller krav til præcision.

For nogle forstærker dobbeltsynet allerede eksisterende symptomer som svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær eller følelsen af at være ude af kontrol. Det kan føre til øget kropsligt fokus og ængstelighed omkring synet og synsindtryk.

Særligt ved funktionelt betinget dobbeltsyn – altså når der ikke findes en underliggende øjensygdom – bliver utrygheden i sig selv en vedligeholdende faktor, som fastholder kroppen i alarmberedskab og forhindrer restitution.

Årsager til dobbeltsyn

Dobbeltsyn kan opstå som følge af fysiske forhold, herunder problemer med øjenmuskler, nerver, kranienerver eller skader i hjernen. I sådanne tilfælde er en lægelig udredning nødvendig.

Men dobbeltsyn kan også opstå som en del af en stress- eller angstreaktion, hvor kroppen og nervesystemet er overbelastet. Her vil dobbeltsynet typisk være intermitterende – det kommer og går – og opstår i forbindelse med overtræthed, overstimulering, angst eller følelsesmæssig stress.

I nogle tilfælde ses dobbeltsyn i forbindelse med traumer, hvor kroppen reagerer med at sløre eller forvride sanseindtryk som en beskyttelsesmekanisme. Det kan være en del af en dissociativ reaktion, hvor opfattelsen af omgivelserne ændres for at dæmpe belastningen.

Rolle af autonomt nervesystem

Det autonome nervesystem regulerer kroppens spændingsniveau og bearbejder sanseindtryk. Ved overbelastning eller langvarig stress vil systemet ofte skifte til sympatisk dominans – en tilstand præget af alarmberedskab og øget sensorisk følsomhed.

Denne tilstand kan påvirke synet, så billeddannelse og fokusering forstyrres. Dobbeltsyn kan her opstå som en konsekvens af muskelspændinger omkring øjne og nakke, ændret øjenmotorik og manglende evne til at fokusere stabilt.

Ved at arbejde med regulering af nervesystemet gennem vejrtrækning, sansestimulering og kropslig afspænding, kan dobbeltsynet i nogle tilfælde mindskes eller forsvinde, fordi kroppen ikke længere er i alarm.

Limbiske systems indflydelse

Det limbiske system styrer følelsesmæssige reaktioner og forbindes til sansning og opmærksomhed. Når dette system registrerer utryghed, kan det ændre måden, vi oplever verden på – også visuelt. Det gælder især, hvis dobbeltsynet opstår som del af en psykisk overbelastning.

Kroppen forsøger at filtrere eller forvrænge oplevelser, der føles overvældende. Dobbeltsyn kan i denne sammenhæng forstås som en emotionel “forstyrrelse”, hvor systemet prøver at skabe afstand eller beskytte individet mod følelsesmæssigt pres.

Følelsesmæssig regulering og relationel støtte kan hjælpe det limbiske system til at falde til ro og dermed mindske behovet for beskyttende perceptuelle forvrængninger.

Præfrontale cortex og bearbejdning af symptomer

Den præfrontale cortex forsøger at analysere og forstå kroppens signaler. Ved dobbeltsyn, som ikke kan forklares entydigt medicinsk, forsøger hjernen ofte at “regne den ud” – hvilket kan føre til overfokusering, bekymringer og katastrofetænkning.

Når systemet er i alarm, bliver det svært at skabe afstand til symptomet. Hjernen bliver ved med at tjekke, vurdere og analysere synsindtrykkene, hvilket i sig selv kan vedligeholde forstyrrelsen.

Ved at arbejde med tillid til kroppen, skabe trygge rammer og reducere det kognitive pres, kan man hjælpe den præfrontale cortex til at slippe behovet for kontrol og analyse – og i stedet støtte restitution og regulering.

Behandling og regulering af dobbeltsyn

Behandlingen afhænger af årsagen. Hvis dobbeltsynet er medicinsk betinget, kræver det ofte øjenlægelig behandling, synstræning eller neurologisk udredning. Ved funktionelt eller psykosomatisk betinget dobbeltsyn er fokus på regulering, støtte og langsom genopbygning af tryghed i sanseapparatet.

Regulerende strategier kan være: – sanseintegration og kropscentrerede øvelser
– åndedrætstræning og rytmiske bevægelser
– aflastning af det visuelle system (lys, pauser, skærmregulering)
– emotionel støtte og psykoedukation
– terapeutisk arbejde med angst, traumer eller overansvar
– opmærksomhedsøvelser og forankring i kroppen frem for symptomet

Målet er ikke nødvendigvis at kontrollere synsoplevelsen direkte, men at styrke systemets evne til at være i balance – så symptomet mister sin funktion og gradvist aftager.

Dobbeltsyn i forskellige livsfaser

Dobbeltsyn kan opstå i alle aldre og har forskellige betydninger afhængigt af konteksten. Hos børn ses det oftest som følge af øjenudvikling, skelen eller samsynsproblemer. Hos unge og voksne kan det være relateret til stress, synspres, angst eller traumer. Hos ældre er dobbeltsyn ofte forbundet med medicinske tilstande eller neurologisk påvirkning.

Uanset alder er det vigtigt at tage dobbeltsyn alvorligt og søge professionel vurdering. Når den fysiske årsag er udelukket eller behandlet, og synsforstyrrelsen alligevel fortsætter, kan det være hjælpsomt at se symptomet som en del af kroppens reguleringsstrategi. Gennem støtte, kontakt og regulering kan synet genvinde sin stabilitet – og kroppen sin tillid.