"Over" sensitiv

En dybere forståelse af oversensitivitet

Oversensitivitet beskriver en tilstand, hvor sanser, følelser eller nervesystem reagerer kraftigere end normalt på stimuli, som andre mennesker måske ikke lægger mærke til eller påvirkes nævneværdigt af. Det kan være lys, lyde, stemninger, berøring, temperaturer, indtryk eller sociale signaler, som registreres intenst og hurtigt – og som ofte bliver svære at filtrere fra.

For nogle opleves det som en sensitiv krop, hvor sanseindtryk føles stærkere. For andre som en følelsesmæssig hudløshed, hvor stemninger, stemmelejer eller blikke fra andre kan give en umiddelbar og overvældende respons.

Oversensitivitet er ikke en sygdom, men en medfødt eller erhvervet egenskab ved nervesystemet, som gør individet mere påvirkelig – og ofte også mere opmærksom. Det kan være både en styrke og en sårbarhed afhængigt af graden, konteksten og graden af selvregulering.

Hvordan oversensitivitet påvirker mental sundhed

Et sensitivt system er konstant i alarmberedskab og scanner omgivelserne for signaler. Det kan føre til overstimulering, udmattelse og tilbagetrækning, hvis man ikke får pauser eller tid til at fordøje indtrykkene.

Over tid kan oversensitivitet påvirke selvopfattelsen og skabe oplevelser af at være “for meget” eller “for sart”. Det kan føre til selvkritik, skam, undgåelsesadfærd og tvivl på egne reaktioner. Mange forsøger at dæmpe eller skjule deres reaktioner, hvilket kan føre til indre uro, kropslig spænding og psykisk belastning.

Omvendt kan det at få anerkendt sin sensitivitet og lære at regulere sig selv være en vej til større livskvalitet og følelsesmæssig balance.

Årsager til oversensitivitet

Oversensitivitet kan være medfødt – et udtryk for temperament og nervesystemets måde at bearbejde informationer på. Hos nogle mennesker er de sensoriske og emotionelle systemer mere åbne og fintfølende.

Men oversensitivitet kan også være et resultat af tidligere belastninger, hvor nervesystemet har været udsat for gentagne eller langvarige oplevelser af utryghed, overbelastning eller svigt. I sådanne tilfælde kan systemet forblive hyperopmærksomt og hurtigt reagerende, selv når faren er væk.

Traumer, overstimulation i opvæksten eller manglende følelsesmæssig spejling kan skærpe kroppens og sindets alarmberedskab og føre til øget sensitivitet over for både indre og ydre stimuli.

Rolle af autonomt nervesystem

Det autonome nervesystem spiller en central rolle i, hvordan kroppen bearbejder og reagerer på sanseindtryk og følelsesmæssige signaler. Ved oversensitivitet er der ofte en ubalance i aktiveringen af det sympatiske og parasympatiske system.

Det sympatiske system – som aktiveres ved fare og stress – kan være konstant aktiveret, hvilket gør det vanskeligt at slappe af eller sortere i indtryk. Det parasympatiske system – som hjælper kroppen til ro og fordøjelse – får ikke tilstrækkelig plads, og kroppen forbliver i en årvågen tilstand.

Ved at arbejde med regulering af nervesystemet gennem kropslig kontakt, rytme, åndedræt og sansning, kan man støtte kroppen i at finde tilbage til et mere afbalanceret og fleksibelt spændingsniveau.

Limbiske systems indflydelse

Det limbiske system styrer vores emotionelle reaktioner og sociale følsomhed. Når dette system er ekstra følsomt eller aktiveret, vil stemninger og relationelle signaler opleves intenst. Det gælder også stemninger i rum, tonefald, kropssprog og følelsesmæssige nuancer i kontakt med andre.

Et sensitvt limbisk system opfanger meget – men har ofte svært ved at sortere og prioritere, hvad der skal reagere på. Det kan føre til følelsesmæssig overvældelse, hurtige reaktioner og en oplevelse af ikke at kunne “styre” sin følelsesmæssige tilstand.

Regulering af det limbiske system sker bedst gennem nærvær, spejling og følelsesmæssig tryghed – både i relationer og gennem terapeutisk arbejde.

Præfrontale cortex og mental bearbejdning

Den præfrontale cortex forsøger at analysere, forstå og regulere oplevelser. Ved oversensitivitet kan denne del af hjernen blive overbelastet og trække sig, fordi mængden af input er for stor. Resultatet er, at følelsen af overvældelse stiger, og det bliver vanskeligt at tænke klart eller danne overblik.

Det kan føre til tankemylder, katastrofetænkning og bekymringer. Mange prøver at “tænke sig ud” af oversensitivitet, men løsningen ligger ofte i kroppen og reguleringen – ikke i tænkningen.

Når man arbejder med sansning, rytme og følelsesmæssig kontakt, genoprettes forbindelsen til den præfrontale cortex, og det bliver lettere at sortere og forstå sine reaktioner.

Behandling og regulering af oversensitivitet

Oversensitivitet kan ikke og skal ikke fjernes, men den kan forstås, balanceres og styrkes. Det handler om at lære kroppen at regulere sig selv, kende sine grænser og finde veje til restitution.

Regulerende strategier kan inkludere: – kropsorienteret psykoterapi og neuroaffektiv regulering
– sansestøttende aktiviteter (vægt, varme, teksturer)
– rytmiske bevægelser og beroligende rutiner
– mindfulness og opmærksomhedsøvelser
– bevidst pausering og afskærmning
– følelsesmæssig validering og spejling

At acceptere og anerkende sin følsomhed kan være et vigtigt skridt. Når sensitiviteten ikke længere skal bekæmpes, kan den blive en ressource i stedet for en belastning.

Oversensitivitet i forskellige livsfaser

Hos børn viser oversensitivitet sig ofte ved reaktioner på lyde, lys, berøring, stemninger eller sociale skift. Hos unge kan det handle om følelsesmæssig sårbarhed og stor påvirkelighed af sociale koder. Hos voksne og ældre ofte som overansvarlighed, overstimulation og udmattelse.

I alle aldre er det vigtigt, at oversensitivitet mødes med forståelse og respekt – ikke med krav om at “tage sig sammen”. Når individet støttes i at forstå sine reaktioner og tilbydes regulering i et trygt rum, kan den høje følsomhed blive en vej til dybere kontakt, empati og menneskelig indsigt.