Panikangst

Panikangst – når angsten rammer uden varsel

Mange, der oplever panikangst, tror i øjeblikket, at de er ved at dø, få et hjerteanfald eller miste forstanden. Selvom anfaldet i sig selv ikke er fysisk farligt, kan det være dybt invaliderende og føre til undgåelsesadfærd, hvor personen begynder at frygte nye anfald og ændrer sin adfærd for at undgå bestemte steder eller situationer.

En pludselig storm af angst

Panikangst er en af de mest overvældende former for angst, fordi den føles som en akut krise, selvom den ikke er farlig. Frygten for anfaldet kan ofte være værre end selve anfaldet, hvilket gør det essentielt at arbejde med både den umiddelbare reaktion og den underliggende angst.

Når hjernen får mulighed for at aflære de automatiske frygtreaktioner, kan panikangst gradvist miste sin magt, og personen kan igen føle sig fri i hverdagen.

Hvad sker der i hjernen og kroppen ved panikangst?

Panikangst er en ekstrem overaktivering af hjernens alarmsystem, hvor kroppen reagerer på en ikke-eksisterende trussel. Nervesystemet går i højeste alarmberedskab, som om personen er i akut fare.

✔ Amygdala aktiverer en kamp-flugt-respons, selvom der ikke er en reel trussel
✔ Præfrontal kortex mister kontrol, hvilket gør det svært at tænke rationelt og berolige sig selv
✔ Det sympatiske nervesystem frigiver store mængder adrenalin, hvilket skaber de fysiske symptomer
✔ Respirationsmønsteret ændres, hvilket kan føre til hyperventilation og svimmelhed

Selvom anfaldet typisk varer mellem 5 og 30 minutter, kan det efterlade en følelse af udmattelse og frygt for et nyt anfald. Denne frygt for frygten er ofte det, der fastholder panikangst over tid.

Årsager til panikangst

Panikangst udvikler sig ofte uden en tydelig ydre årsag, men den kan opstå som en kombination af flere faktorer.

🔹 Overfølsomt alarmsystem – hjernen har en lavere tærskel for at udløse en angstreaktion
🔹 Tidligere traumer eller stressbelastning – langvarig belastning kan øge risikoen for panikangst
🔹 Genetisk disposition – nogle har en arvelig sårbarhed for angstreaktioner
🔹 Hyperopmærksomhed på kropslige signaler – en tendens til at tolke almindelige kropsfornemmelser som farlige

For nogle kan panikangst starte med et enkelt voldsomt anfald, der skaber frygt for, at det vil ske igen. Denne frygt kan i sig selv udløse flere anfald, hvilket skaber en ond cirkel.

Undertyper af panikangst

1. Uforudsigelig panikangst

Panikanfald, der opstår uden en tydelig trigger og føles fuldstændig tilfældige.

✔ Anfaldene kommer pludseligt og kan ske hvor som helst
✔ Følelsen af at miste kontrollen eller dø er ekstrem
✔ Kan føre til konstant uro og hyperopmærksomhed på kroppen

2. Situationsbetinget panikangst

Angsten opstår i bestemte situationer eller miljøer, hvor personen tidligere har haft et anfald.

✔ Typisk knyttet til f.eks. transportmidler, butikker eller åbne pladser
✔ Kan føre til undgåelsesadfærd og isolation
✔ Ofte en udløser for udviklingen af fobisk angst

3. Nattepanik

Anfald, der opstår under søvn, hvor personen vågner med en pludselig følelse af panik.

✔ Ingen ydre årsag, men kroppen går i alarmberedskab
✔ Kan skabe søvnforstyrrelser og angst for at falde i søvn
✔ Forværrer ofte dagtimeres angstniveau

Symptomer på panikangst

🔹 Kropslige symptomer
✔ Hjertebanken og trykken for brystet
✔ Svimmelhed og en følelse af at besvime
✔ Hyperventilation og åndenød
✔ Rysten, svedtendens og kuldegysninger

🔹 Følelsesmæssige symptomer
✔ Intens frygt for at dø eller miste kontrollen
✔ Overvældende panik og hjælpeløshed
✔ Følelse af at være fanget i sin egen krop

🔹 Tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer
✔ Overdreven opmærksomhed på kropslige signaler
✔ Undgåelse af steder, hvor anfald tidligere er opstået
✔ Frygt for nye anfald, der kan føre til begrænsning af dagligdagen

Når symptomerne bliver ved – behovet for regulering

Panikangst kan blive en ond cirkel, hvor frygten for anfald forstærker risikoen for nye anfald. Behandling handler derfor om at genoptræne hjernen til at skelne mellem reel og urealistisk fare.

✔ Neuroaffektiv psykoterapi hjælper med at berolige nervesystemet og skabe nye angstfrie erfaringer
✔ Vejrtræknings- og reguleringsteknikker kan forhindre hyperventilation og reducere panikfølelsen
✔ Gradvis eksponering for frygtede situationer kan mindske undgåelsesadfærd og genskabe tryghed

Når hjernen lærer, at et panikanfald ikke er livstruende, vil angstniveauet gradvist falde, og personen kan genvinde følelsen af kontrol.