PTSD og kompleks PTSD

PTSD og kompleks PTSD (K-PTSD) – alvorlige angsttilstande forklædt som stress

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og kompleks PTSD (K-PTSD) bliver ofte forvekslet med stress, fordi de indeholder ordet “stress”. I virkeligheden er disse tilstande svære angstlidelser, der opstår som følge af voldsomme traumer, hvor hjernen og nervesystemet forbliver i en fastlåst alarmtilstand.

Mens akut og kronisk stress opstår som reaktion på belastninger i hverdagen, er PTSD og K-PTSD resultatet af traumatiske hændelser, der overvælder nervesystemet. Kroppen og hjernen fastholder oplevelsen som en vedvarende trussel, hvilket skaber dyb angst og vedvarende følelsesmæssig ubalance.

En skjult angstlidelse forklædt som stress

PTSD og K-PTSD fejltolkes ofte som stress eller personlig sårbarhed, men i virkeligheden er de alvorlige angstlidelser, hvor hjernen er fastlåst i en overlevelsesreaktion.

Den gode nyhed er, at hjernen kan lære at regulere sig igen, når den får den rette støtte. Ved at arbejde med krop, følelser og tanker i en neuroaffektiv tilgang, kan traumet integreres, så personen ikke længere er fanget i fortiden – men kan begynde at leve frit i nutiden.

Hvad sker der i hjernen og kroppen ved PTSD og K-PTSD?

Ved PTSD og K-PTSD er nervesystemets reguleringssystem ødelagt. Normalt ville hjernen bearbejde traumatiske oplevelser og gradvist vende tilbage til en rolig tilstand, men ved PTSD forbliver hjernen fanget i kamp-flugt-frys-reaktionen.

✔ Amygdala (hjernens alarmcenter) er overaktiv – selv neutrale oplevelser kan tolkes som farlige, hvilket skaber en konstant angsttilstand.
✔ Hippocampus (hjernens hukommelsescenter) er svækket – traumatiske minder bliver ikke korrekt lagret som fortid, men føles som om, de stadig foregår.
✔ Præfrontal kortex (den tænkende hjerne) mister styring – det bliver svært at regulere følelser, planlægge og skelne mellem reel og opfattet fare.
✔ Nervesystemet fastlåses i overlevelse – kroppen forbliver i sympatisk aktivering (alarmberedskab) eller dorsal vagal shutdown (følelsesmæssig frakobling).

Disse neurologiske ændringer betyder, at personer med PTSD og K-PTSD ikke bare kan ”slappe af” eller tænke sig ud af deres angst – de har brug for at genopbygge deres evne til at regulere nervesystemet.

Årsager til PTSD og K-PTSD

PTSD og K-PTSD udvikler sig, når en person oplever en ekstremt truende eller overvældende hændelse, og nervesystemet ikke formår at bearbejde oplevelsen.

🔹 PTSD (klassisk posttraumatisk stresslidelse) – udvikles typisk efter en enkeltstående traumatisk hændelse, fx:
✔ Voldsom ulykke eller naturkatastrofe.
✔ Overfald, voldtægt eller fysisk overgreb.
✔ Krigserfaringer eller voldelige angreb.

🔹 K-PTSD (kompleks posttraumatisk stresslidelse) – opstår efter gentagne traumer over længere tid, fx:
✔ Psykisk eller fysisk misbrug i barndommen.
✔ Voldelige eller kontrollerende relationer.
✔ Langvarig følelsesmæssig eller fysisk nedbrydning.

K-PTSD adskiller sig fra klassisk PTSD ved at påvirke personlighed, relationer og følelsesliv i dybere grad. Personen mister ofte fornemmelsen af sin egen identitet, udvikler skamfølelse og har svært ved at mærke sine egne behov og grænser.

Undertyper af PTSD og K-PTSD

1. Hyperaktiv PTSD

Personer med denne type PTSD forbliver i kamp-flugt-mode, hvilket skaber:
✔ Konstant uro, rastløshed og søvnforstyrrelser.
✔ Hyppige flashbacks, hvor traumet opleves igen og igen.
✔ Hyperårvågenhed – kroppen reagerer, som om faren stadig er til stede.
✔ Voldsom irritabilitet eller vredesudbrud.

2. Frysereaktion (hypoaktiv PTSD og dissociation)

Nogle personer udvikler en PTSD-reaktion, hvor kroppen og sindet går i shutdown for at beskytte sig mod overvældelse:
✔ Følelsesmæssig frakobling og apati.
✔ Manglende evne til at mærke sig selv og sine behov.
✔ Uvirkelighedsfølelse og hukommelsesproblemer.
✔ Tendens til at trække sig fra relationer og undgå sociale situationer.

3. K-PTSD med identitetsforstyrrelse

Ved kompleks PTSD kan traumet påvirke personligheden dybt:
✔ Lavt selvværd og følelse af værdiløshed.
✔ Ekstrem skam og selvkritik.
✔ Ustabile relationer præget af mistillid og frygt for afvisning.
✔ Vanskeligheder med at sætte grænser eller forstå egne behov.

Symptomer på PTSD og K-PTSD

Personer med PTSD og K-PTSD oplever ofte en kombination af kropslige, følelsesmæssige og tankemæssige symptomer.

🔹 Kropslige symptomer
✔ Vedvarende hjertebanken og muskelspændinger (kronisk sympatisk aktivering).
✔ Søvnforstyrrelser og mareridt (hjernen bearbejder traumet om natten).
✔ Fordøjelsesproblemer og hormonelle ubalancer (langvarig kortisolpåvirkning).
✔ Udmattelse og følelse af fysisk svaghed (nervesystemets sammenbrud).

🔹 Følelsesmæssige symptomer
✔ Intense følelser af frygt, skam eller vrede.
✔ Hurtige skift mellem følelsesmæssig overaktivitet og følelsesløshed.
✔ Dybe problemer med selvværd og relationer.
✔ Ekstrem følelse af isolation og manglende forbindelse til verden.

🔹 Tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer
✔ Flashbacks og genoplevelse af traumet i tanker eller sanser.
✔ Sort/hvid tænkning og overfortolkning af fare.
✔ Undgåelsesadfærd – undgår mennesker, steder eller tanker forbundet med traumet.
✔ Selvdestruktiv adfærd eller følelsesmæssig afkobling for at dulme smerten.

Når symptomerne bliver ved – behovet for regulering

PTSD og K-PTSD forsvinder ikke af sig selv, fordi hjernen er fastlåst i en overlevelsestilstand. For at genskabe balance i nervesystemet kræves målrettet regulering af både krop, følelser og tanker.

Neuroaffektiv psykoterapi er en af de mest effektive metoder til behandling af PTSD og K-PTSD, fordi den arbejder med alle niveauer af hjernen:

✔ Sanse- og kropsniveauet – genopretter forbindelsen til kroppen og opløser fastlåste reaktioner.
✔ Følelsesniveauet – bearbejder skam, frygt og følelsesmæssige sår.
✔ Tankeniveauet – lærer hjernen at skelne mellem fortid og nutid, så traumet kan lagres som en afsluttet oplevelse.

Når nervesystemet får den rette støtte, kan det genvinde sin fleksibilitet og slippe de fastlåste reaktioner, så hjernen igen kan fungere optimalt.