Separationsangst er en intens og vedvarende frygt for at blive adskilt fra en nærtstående person. Den optræder ofte i barndommen, men kan også forekomme hos voksne, hvor den kan påvirke både nære relationer og hverdagslivet. Personen oplever en stærk angst for, at noget skal ske med den, de er knyttet til, eller at de selv skal komme i en situation, hvor de bliver efterladt eller ensomme.
Forfatter: Ole Conrad Kondrup
Opdateret: 16. marts 2025
Læsetid: 3 minutter
I modsætning til andre angstformer er separationsangst primært knyttet til relationer, og den kan føre til undgåelsesadfærd, overdreven afhængighed af andre og svære følelsesmæssige reaktioner ved selv kortvarig adskillelse.
Separationsangst kan være dybt begrænsende, da den skaber en konstant følelse af usikkerhed i relationer. Mange overser problemet, fordi de tror, at deres behov for nærhed blot er et personlighedstræk, men med den rette støtte kan angsten løsnes, og evnen til at være tryg – både med og uden andre – kan genoprettes.
Separationsangst aktiverer hjernens tilknytningssystem, som normalt sikrer tryghed og stabilitet i sociale relationer. Når systemet overaktiveres, tolker hjernen selv kortvarige adskillelser som farlige.
Når separationsangsten bliver kronisk, kan den påvirke selvstændighed, trivsel og sociale relationer.
Separationsangst udvikler sig ofte i barndommen, men kan også opstå i voksenalderen som følge af livsomstændigheder.
Mange oplever, at angsten for adskillelse forværres, hvis de gennemgår stressende perioder eller har haft tidligere svigt i relationer.
Ses typisk hos børn, der har svært ved at adskille sig fra forældre eller primære omsorgspersoner.
Optræder i relationer, hvor personen har svært ved at være adskilt fra en partner, ven eller familiemedlem.
Kan opstå efter en voldsom oplevelse, hvor personen udvikler en stærk frygt for at miste igen.
Separationsangst kan skabe en ond cirkel, hvor angsten for at miste forstærker afhængigheden af andre, hvilket igen øger frygten for adskillelse.
Når hjernen lærer, at relationer kan være stabile, selv når der er afstand, vil angsten gradvist aftage.
Akut stress er kroppens hurtige reaktion på belastning og aktiverer kamp-, flugt- eller frysresponsen. Det kan give hjertebanken, anspændthed og koncentrationsbesvær. Kortvarig stress er ufarlig, men gentagen stress kan skabe ubalance i nervesystemet. Regulering sker gennem vejrtrækning, kropsbevidsthed og relationer. Neuroaffektiv psykoterapi hjælper med at genskabe ro og balance.
Copyright © 2025 – Alle rettigheder forbeholdes