Stress er en alvorlig behandlingskrævende lidelse

Stress findes i mange former, og det er afgørende at forstå de forskellige typer for at kunne behandle og forebygge dem korrekt. PTSD og kompleks PTSD forveksles ofte med stress, men er i virkeligheden angstlidelser, der kræver en anden behandlingstilgang.

Stress er en tilstand, der kan påvirke både krop og sind i varierende grader. Selvom stress i dag ofte betragtes som en belastningstilstand, er det i virkeligheden en alvorlig psykisk lidelse, når den bliver langvarig og uhåndterbar.

Hovedtyper af stress

Her kan du se de vigtigste typer af stress og deres kendetegn

Hovedtyper af stress

1. Akut stress

Akut stress opstår pludseligt som en reaktion på en konkret belastning. Den er ofte kortvarig og kan aftage igen, når belastningen fjernes.

Undertyper af akut stress:
Øjeblikkelig akut stress – En intens, men kortvarig stressreaktion på en uventet situation, fx en eksamen, et vigtigt møde eller en nødsituation.
Traumatisk akut stress – En voldsom stressreaktion efter en chokerende hændelse, fx en ulykke, overfald eller naturkatastrofe. Dette kan udvikle sig til posttraumatisk stresslidelse (PTSD), hvis det ikke bearbejdes.

2. Kronisk stress

Kronisk stress opstår, når belastninger varer ved over længere tid uden tilstrækkelig restitution. Det kan føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, både psykisk og fysisk.

Undertyper af kronisk stress:
Arbejdsmæssig stress – Vedvarende belastning fra arbejdspres, høje krav eller dårlig trivsel på arbejdspladsen. Kan føre til udbrændthed.
Social stress – Stress relateret til langvarige problemer i relationer, familie eller sociale miljøer.
Eksistentiel stress – Vedvarende belastning forbundet med store livsændringer, værdikonflikter eller følelse af meningsløshed.
Omsorgsstress – Langvarig stress hos personer, der drager omsorg for syge pårørende eller arbejder i belastende omsorgsfag.

3. PTSD og kompleks PTSD (K-PTSD) – alvorlige angsttilstande

Selvom PTSD (posttraumatisk stresslidelse) og kompleks PTSD (K-PTSD) indeholder ordet “stress”, er de i virkeligheden svære angsttilstande. De opstår som følge af voldsomme traumer, hvor hjernen forbliver i en konstant alarmtilstand og reagerer, som om faren stadig er til stede.

Undertyper af PTSD og K-PTSD:
Klassisk PTSD – Opstår efter en enkeltstående traumatisk hændelse, fx et overfald, en ulykke eller et krigstraume. Symptomerne inkluderer flashbacks, mareridt og undgåelsesadfærd.

Kompleks PTSD (K-PTSD) – Udvikles efter gentagne traumer over længere tid, fx psykisk eller fysisk misbrug i barndommen, voldelige relationer eller tortur. Symptomerne minder om PTSD, men inkluderer også lavt selvværd, følelsesløshed og vanskeligheder ved at opbygge tillidsfulde relationer.

PTSD og K-PTSD er medtaget her, fordi mange fejlagtigt forveksler dem med stress. I realiteten er de dybe angstlidelser, der kræver en målrettet behandling.

4. Belastningsrelateret stress

Nogle mennesker oplever stress som en reaktion på livsændringer eller særlige krav i hverdagen, hvor kroppen og psyken overbelastes af vedvarende pres.

Undertyper af belastningsrelateret stress:
Tilpasningsstress – Opstår i forbindelse med store livsændringer som skilsmisse, flytning, ny karriere eller økonomiske problemer.
Højpræstationsstress – Rammer ofte mennesker, der konstant presser sig selv til at præstere på et ekstremt niveau. Ofte forbundet med perfektionisme.
Informationsstress – Opstår i en moderne verden med konstante krav om at forholde sig til nyheder, teknologi og digitale forstyrrelser.

Stress som en officiel diagnose i ICD-11

Indtil nu har stress været en belastningstilstand, der sjældent blev anerkendt som en psykisk lidelse i det officielle diagnosesystem. Det ændrer sig nu med ICD-11, hvor stress bliver en diagnosticerbar tilstand, der kan identificeres og behandles af sundhedsprofessionelle.

Denne anerkendelse betyder, at:

✔ Stress kan diagnosticeres af en læge og behandles som en psykisk lidelse.
✔ Stressrelaterede lidelser vil blive bedre forstået og anerkendt af sundhedssystemet.
✔ Behandlingstilbud vil forbedres, så flere får den hjælp, de har brug for.