Sundhedsrelateret angst

Sundhedsrelateret angst – når frygten for sygdom styrer hverdagen

Denne angstlidelse kan føre til enten overdreven sundhedssøgning (hyppige lægebesøg, scanning af kroppen, gentagne søgninger på internettet) eller undgåelse af sundhedssystemet (frygt for diagnoser, undladelse af at gå til lægen, selv når det er nødvendigt). Frygten bliver en belastning, der begrænser livskvaliteten og kan føre til social tilbagetrækning og øget stressniveau.

En skjult frygt, der kan styre livet

Sundhedsrelateret angst er ofte overset og misforstået, fordi den kan ligne almindelig bekymring for sundhed. Men for de ramte kan den være dybt begrænsende, da den skaber en konstant følelse af usikkerhed omkring kroppens funktioner.

Med den rette tilgang kan sundhedsangst løsnes, så personen kan genopbygge en mere tryg relation til sin krop og sin sundhed.

Hvad sker der i hjernen og kroppen ved sundhedsrelateret angst?

Sundhedsrelateret angst opstår, når hjernens trusselsystem fejltolker normale kropslige fornemmelser som tegn på alvorlig sygdom.

• Amygdala overreagerer på normale kropslige signaler, hvilket skaber en konstant følelse af alarm.
• Præfrontal kortex mister sin regulerende funktion, hvilket gør det svært at berolige sig selv med rationelle forklaringer.
• Det autonome nervesystem aktiveres, hvilket forstærker de fysiske symptomer og skaber en ond cirkel.
• Opmærksomheden bliver selektivt rettet mod kroppen, så selv små ændringer i puls, vejrtrækning eller smertefornemmelser opfattes som truende.

Denne overreaktion gør det svært for personen at stole på sin egen krop og skaber en konstant tilstand af uro og bekymring.

Årsager til sundhedsrelateret angst

Flere faktorer kan bidrage til udviklingen af sundhedsrelateret angst.

• Tidligere oplevelser med sygdom, enten hos en selv eller en nærtstående.
• Overbeskyttende opvækst, hvor sundhed blev et stort fokusområde.
• Personlighedsmæssige faktorer, såsom tendens til perfektionisme og katastrofetænkning.
• Langvarig stress eller traumer, der kan øge følsomheden over for kroppens signaler.
• Negative sundhedsoplevelser, såsom fejldiagnoser eller sygdom i mediebilledet, der skaber frygt.

Mange oplever, at sundhedsangsten opstår i perioder med øget stress, hvor kroppen i forvejen er mere følsom og reagerer kraftigere på uro.

Undertyper af sundhedsrelateret angst

1. Sundhedsovervågning

Personen er konstant optaget af kroppens signaler og tolker selv små forandringer som tegn på alvorlig sygdom.

• Overdreven scanning af kroppen for symptomer.
• Hyppige lægebesøg og gentagne forsikringer fra sundhedspersonale.
• Frygt for alvorlige sygdomme som kræft, neurologiske lidelser eller hjertesygdomme.

2. Helbredsangst med undgåelse

Personen undgår alt, der kan minde om sygdom, da det udløser angst.

• Undgåelse af lægebesøg, selv når det er nødvendigt.
• Angst for at høre om sygdomme i nyheder eller sociale medier.
• Modvilje mod at tale om sundhed, da det kan trigge angst.

3. Internetdrevet sundhedsangst

Personen bruger meget tid på at søge efter symptomer online og tolker ofte de værst tænkelige scenarier som sandsynlige.

• Overdreven brug af internettet til at undersøge sundhedsproblemer.
• Selvdiagnosticering baseret på information fundet online.
• Øget angst efter at have læst om alvorlige sygdomme.

Symptomer på sundhedsrelateret angst

Kropslige symptomer

• Muskelspændinger og indre uro.
• Træthed og søvnforstyrrelser.
• Hjertebanken, svedtendens og svimmelhed.

Følelsesmæssige symptomer

• Overvældende frygt for sygdom og død.
• Følelse af hjælpeløshed og katastrofetænkning.
• Behov for gentagne forsikringer fra andre.

Tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer

• Overfokusering på kroppen og dens signaler.
• Gentagne sundhedsrelaterede søgninger online.
• Overdreven sundhedskontrol eller undgåelse af sundhedsinformation.

Når symptomerne bliver ved – behovet for regulering

Sundhedsrelateret angst fastholdes ofte af en ond cirkel, hvor frygten for sygdom forstærker opmærksomheden på kroppens signaler, hvilket øger angsten.

• Neuroaffektiv psykoterapi arbejder med at regulere nervesystemet og reducere den overaktive trusselsrespons.
• Arbejdet med tankemønstre hjælper med at stoppe katastrofetænkning og opbygge en mere realistisk opfattelse af sundhed.
• Eksponering for sundhedsrelaterede emner kan mindske angst og undgåelsesadfærd.

Når hjernen lærer, at kroppen kan opleve normale fornemmelser uden, at det betyder sygdom, vil sundhedsangsten gradvist aftage.