Traume- og stressrelateret angst​

Traume- og stressrelateret angst – når fortiden holder nervesystemet fanget

Personen oplever en vedvarende følelse af alarmberedskab, uro og uforudsigelige angstreaktioner, ofte udløst af bestemte triggere, der minder om den oprindelige belastning. Denne type angst kan føre til både overreaktion (hyperarousal) og følelsesmæssig frakobling (hypoarousal), hvilket gør det svært at opretholde en stabil indre balance.

Når fortiden føles som nutiden

Traume- og stressrelateret angst er ikke en rationel frygt, men en biologisk overlevelsesreaktion, der stadig er aktiv, selvom faren er væk. Mange lever med symptomerne i årevis uden at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør.

Ved at arbejde direkte med nervesystemets regulering kan traumets greb løsnes, så hjernen og kroppen igen kan finde ro og tryghed.

Hvad sker der i hjernen og kroppen ved traume- og stressrelateret angst?

Ved traume- og stressrelateret angst er hjernens alarmsystem fastlåst i overlevelsesmode, hvilket betyder, at kroppen reagerer, som om faren stadig er til stede – selv i trygge omgivelser.

• Amygdala er konstant overaktiv, hvilket gør, at små triggere kan udløse voldsom frygt eller panik.
• Hippocampus (hukommelsescenteret) har nedsat funktion, hvilket gør det svært at skelne mellem fortid og nutid.
• Præfrontal kortex har nedsat kontrol, hvilket gør, at personen mister evnen til at berolige sig selv.
• Det autonome nervesystem svinger mellem hyperarousal (kamp-flugt-beredskab) og hypoarousal (frys-reaktion), hvilket kan give både uro og følelsesløshed.

Dette kan føre til, at personen enten er i en konstant tilstand af alarm eller oplever perioder med følelsesmæssig nedlukning, hvor de har svært ved at mærke sig selv.

Årsager til traume- og stressrelateret angst

Denne angsttype opstår, når en person har været udsat for belastninger, der har overvældet hjernens reguleringssystem.

• Enkeltstående traumer, såsom ulykker, overfald, naturkatastrofer eller pludseligt tab.
• Langvarig stress og belastning, f.eks. følelsesmæssig omsorgssvigt, voldelige relationer eller vedvarende usikkerhed.
• Tidlige barndomsoplevelser, hvor nervesystemet har været præget af utryghed eller manglende stabilitet.
• Sekundær traumatisering, hvor personen ikke selv har oplevet traumet direkte, men har været tæt på en anden, der har.

Mange mennesker med denne type angst udvikler den som en forsvarsmekanisme, der oprindeligt hjalp dem med at overleve en svær situation, men som nu fastholder dem i en tilstand af overbelastning.

Undertyper af traume- og stressrelateret angst

1. Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Udvikles efter en traumatisk oplevelse, hvor personen genoplever hændelsen igen og igen.

• Flashbacks og mareridt, hvor traumet føles virkeligt.
• Undgåelse af situationer, der minder om hændelsen.
• Konstant alarmberedskab og følelsen af aldrig at være tryg.

2. Kompleks PTSD (K-PTSD)

Opstår efter gentagne traumer over længere tid, typisk i barndommen eller i langvarige skadelige relationer.

• Dybe problemer med selvværd og identitet.
• Ustabile relationer præget af mistillid og skam.
• Vedvarende følelsesmæssig dysregulering.

3. Akut stressreaktion

En midlertidig angsttilstand, der opstår umiddelbart efter en voldsom oplevelse.

• Chok, uvirkelighedsfølelse og forvirring.
• Intense følelsesmæssige udbrud eller følelsesløshed.
• Forsvinder ofte efter et par uger, men kan udvikle sig til PTSD.

Symptomer på traume- og stressrelateret angst

Kropslige symptomer

• Hjertebanken, muskelspændinger og rastløshed.
• Søvnproblemer og mareridt.
• Nedsat kropsfornemmelse eller en følelse af at være frakoblet sig selv.

Følelsesmæssige symptomer

• Intense frygtreaktioner, selv i trygge situationer.
• Irritabilitet, vrede eller følelsesmæssig ustabilitet.
• Vedvarende følelse af skam eller lavt selvværd.

Tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer

• Genoplevelse af traumet i flashbacks eller invasive tanker.
• Undgåelse af steder, personer eller situationer, der minder om hændelsen.
• Vanskeligheder med at koncentrere sig eller føle sig nærværende.

Når symptomerne bliver ved – behovet for regulering

Ved traume- og stressrelateret angst er nervesystemet fastlåst, hvilket gør det nødvendigt at arbejde med at genopbygge kroppens evne til at finde ro.

• Neuroaffektiv psykoterapi hjælper med at forløse fastlåste traumer og skabe nye reguleringsstrategier.
• Sansebaseret arbejde styrker forbindelsen til kroppen og giver en oplevelse af tryghed.
• Eksponering i trygge rammer kan hjælpe hjernen med at skelne mellem fortid og nutid.

Når hjernen lærer, at faren er overstået, kan den gradvist slippe sit konstante alarmberedskab.